Ændring af tidsplanen for Tabulex Vikar - og nyt driftsmiljø

Ændring af tidsplanen for Tabulex Vikar - og nyt driftsmiljø

Ændring af tidsplanen for Tabulex Vikar - og nyt driftsmiljø

19 / 6 - 2019

Udskydelse af Tabulex Vikar
Som I ved, er idriftsættelsen af Aula udsat til uge 43, og indtil da videreføres SkoleIntra som hidtil – herunder med den vikarfunktion, som I kender.

Det betyder, at behovet for vores nye vikarløsning, Tabulex Vikar, ikke er aktuelt før uge 43.

Derfor har vi valgt at udnytte tiden bedre og tilpasse udrulningen af Tabulex Vikar til udrulningen af Aula i uge 43. Læs mere herom i de følgende afsnit.

Udskydningen betyder også, at de kommuner, der ønsker at tilkøbe Vikarlæggeren Pro, får mulighed for at idriftsætte denne løsning samtidigt.

Det kommende forløb
Den nye tidsplan giver os mulighed for at teste vikarløsningen endnu bedre, herunder afvikle endnu flere pilotafprøvninger i samarbejde med Aulaprojektet. 

Der har i forbindelse med implementeringen af Tabulex Vikar været en langt større efterspørgsel på kurser og konsulentbesøg, end vi har kunnet honorere her i vores mest travle periode. Udskydningen af ibrugtagningen af Tabulex Vikar betyder, at vi nu får endnu bedre mulighed for at hjælpe jer godt i gang. Vi vil derfor opfordre jer til at holde øje med vores hjemmeside, hvor alle vores åbne kurser i bl.a. Tabulex Vikar vil blive udbudt.

I er selvfølgelig også, som altid, velkomne til at kontakte os på support@tabulex.dk, hvis I ønsker et mere individuelt tilrettelagt kursus/konsulentbesøg enten som skole eller som kommune.

Vi vil desuden inden sommerferien afholde et webinar, hvor vi orienterer om jeres muligheder i forbindelse med overgangen til Aula.

Følg med på ist.dk for information om tidspunkt.

Nyt, bedre servermiljø
Som I har bemærket, har vi været ramt af flere driftsforstyrrelser de seneste 14 dage. Vi beklager rigtig meget de gener, dette har medført for jer. 

Vi vil nu udnytte den ændrede situation i forhold til Aula til at lave en større opgradering og omlægning af vores servermiljø, så det kan blive driftsstabilt igen. Det kræver en del ressourcer, som vi nu har mulighed for at frigive. Vi glæder os til igen at kunne give jer en stabil drift.

Hvordan vikardækker jeg nu?
Bruger du Trios indbyggede vikardækning?
Hvis du bruger Trios indbyggede vikardækning, så kan du umiddelbart vikardække her. Den klargøring, som vi allerede har lavet til Tabulex Vikar på web, er magen til den, du normalt bruger i Trio.

Bruger du SkoleIntras vikarfunktion?
Hvis du gerne vil anvende SkoleIntras vikarfunktion, skal skolens skema være indlæst i Trios oversigtsskema. Herefter kan du hente skemaet til SkoleIntra via skemaimport-funktionen i SkoleIntra (du finder den under ”Valg af importkilder”, hvor du vælger "Tabulex skemaservice (Trio Flex)". Herefter kan du vælge de skemauger, du ønsker at overføre. Er du i tvivl, kan du kontakte SkoleIntras support.

Hvad sker der, når Tabulex Vikar bliver frigivet sammen med Aula?
Bruger du Trios indbyggede vikarfunktion, kan du umiddelbart arbejde videre i den nye version. Alle funktioner vedrørende vikardækning i Trio findes også i Tabulex Vikar. Da der desværre ikke findes en metode til at ”tilbageføre” vikardækning fra SkoleIntra til Trio, så vil den vikardækning, du har foretaget i SkoleIntra, ikke efterfølgende kunne ses i Tabulex Vikar.

Jeg beklager mange gange de gener, ovenstående information måtte medføre for jer. 

Venlig hilsen

Anne Brink Pedersen, Adm. direktør i IST Danmark