De norske gymnasieskoler forlænger kontrakten med IST

De norske gymnasieskoler forlænger kontrakten med IST

De norske gymnasieskoler forlænger kontrakten med IST

9 / 6 - 2017

De norske amter og IST har netop underskrevet en forlængelse af eksisterende aftaler om leverance af it-løsninger til gymnasieskoler frem til januar 2020 med mulighed for en forlængelse på tre år.  IST vil også yde support, drift og rådgivning til det skoleadministrative område.

– Vi er glade og stolte over, at IST er valgt som samarbejdspartner, især i betragtning af de strenge krav, der stilles til it-løsningerne i skolerne. Samarbejdet strækker sig helt ind i det næste årti, og det viser os, at tilliden til IST er høj, siger Odd Henning Dypvik, Chef for Business Region Norge.

Fremtidens skole
Aftalen, som omfatter alle norske amter med undtagelse af Nordland, giver de norske gymnasier mulighed for at tage IST’s nye cloud-baserede skoleløsning, IST School, i brug. Den løsning bruges allerede på cirka en fjerdedel af alle folkeskoler i Norge.

– Med IST’s nye skoleløsning får gymnasierne nu mulighed for at tage endnu et skridt i retningen mod fremtidens skole. Det betyder blandt andet, at de øger effektiviteten med en forbedret, fleksibel løsning, der kan skræddersyes i forhold til det konkrete behov. IST’s nye løsning giver især nye muligheder for god kommunikation med forældre og andre eksterne samarbejdspartnere. Det er fantastisk at kunne bidrage til dette, siger Odd Henning Dypvik.

Stærkest i Skandinavien
IST er den største leverandør af it-løsninger til skoler og daginstitutioner i Skandinavien. Rent økonomisk kan 2016 betragtes som det bedste år i virksomhedens historie med et positivt resultat på 50 millioner SEK, hvilket svarer til en stigning på 148 % i forhold til 2015.

– Det gode resultat har overgået alle vores forventninger. Vi udruller nu vores it-løsninger til skoler i hele Skandinavien. Den store succes er i høj grad båret af en stigning i efterspørgslen af vores produkter som et led i digitaliseringen af samfundet. Det er vores ambition at være førende på markedet, når den nye digitale skole er en realitet, siger Tommy Eklund, CEO i IST.

Kontraktens værdi, inklusive optioner, anslås til omkring 270 millioner SEK.

For yderligere information kontakt:
Anne Frederiksen, Head of Business Region Denmark, anne.frederiksen@ist.com, + 45 7023 1415

Tommy Eklund, CEO IST, tommy.eklund@ist.com, +46 76 610 56 30