Hvad sker der med Vikardækning efter Aula?

Hvad sker der med Vikardækning efter Aula?

Hvad sker der med Vikardækning efter Aula?

30 / 5 - 2018

Mange af jer henvender sig til os med spørgsmål om, hvad der sker med modulet Vikardækning i Trio, når Aula udrulles til landets skoler i løbet 2019/2020. Vi er opmærksomme på, at dette fylder meget hos jer og vil derfor besvare jeres spørgsmål her.

Samme brugeroplevelse som hidtil – blot lidt bedre
I forbindelse med Aula arbejder vi på en ny løsning til Vikardækning. Den nye løsning vil i store træk indeholde de samme funktioner og muligheder, som I opnår i dag ved brugen af Trio og SkoleIntra til vikardækning. Den nye løsning vil blot være én samlet løsning. 

Den nye løsning vil desuden være web-baseret. Det giver jer en samlet brugeroplevelse, når I arbejder i Trio og Aula. 

Løsningen vil være delt i to dele; en grundløsning, som er inkluderet i eksisterende kunders Trio-aftale, og en udvidet del, der bliver tilbudt som et tilkøb. Den udvidede del vil indeholde nye tillægsfunktioner, som rækker ud over, hvad er muligt i dag.

Hvad med de øvrige funktioner i Trio?
Vikardækning er den første del, vi fokuserer på, i den pallette af widgets, vi leverer til Aula. De øvrige funktioner i Trio vil ligeledes blive udviklet, så de kan integreres i Aula.

I forbindelse med Aula etablerer vi nye snitflader for overførslen af data til Trio. Denne nye snitflade vil være indeholdt som en grundfunktion i Trio på samme måde som snitfladen til SkoleIntra er det i dag, og det vil selvfølgelig være en service, vi leverer til jer gratis. 

Tak til jer
Udviklingen sker i prisværdig dialog og samarbejde med vores kunder, som giver os gode og brugbare input til vores videre arbejde. Mange tak for det.