Hvilken betydning har den varslede konflikt for IST's løsninger?

Hvilken betydning har den varslede konflikt for IST's løsninger?

Hvilken betydning har den varslede konflikt for IST's løsninger?

25 / 3 - 2018

Som bekendt er der varslet en konflikt fra den 6. maj 2018, som kan risikere at berøre store dele af samfundet. Lige som alle andre afventer vi, hvad der kommer til at ske i den forbindelse.

Du kan følge med her på hjemmesiden, hvor vi vil melde ud, så snart vi kender de eventuelle følger af konflikten for så vidt angår vores systemer.

I forbindelse med strejke/lockout (OK18) vil der være visse af IST's services, der bliver påvirket på forskellig vis. Eksempelvis vil det, som en konsekvens af at STIL lukker ned for UNI-login, ikke være muligt fra den 6. maj 2018 at anvende UNI-login. Du kan læse mere om hvilke produkter og services, der er påvirket, og hvad du som bruger kan gøre. Der er endvidere udsendt mere detaljerede beskrivelser til systemernes postkasser og/eller lagt på nyhedsforsiden i systemerne:

Hvad kan du gøre i forbindelse med nedlukningen af UNI-login, med hensyn til:

Tabulex Trio
Hvis du udover Tabulex Trio også har Tabulex TEA, kan du gøre følgende: Det simpleste er at anvende din TEA webadgang . Når du klikker på dit Trio ikon, vælger du det punkt, der hedder ’Tabulex TEA login. Her skal du logge ind med din TEA webadgang – ikke at forveksle med dit normale TEA login. (Hvis du ikke har en TEA webadgang, eller du er usikker på dit brugernavn eller kode, skal du i TEA på fanebladet ’Personale’). Her kan du såvel oprette som redigere i din webadgang. Dernæst er du klar til at logge på Trio. Du skal gemme og lukke TEA vinduet, før din adgang aktiveres.

Har du ikke Tabulex TEA, skal den person, der er ansvarlig for medarbejdercertifikater hos jer, bestille et certifikat til de medarbejdere, der skal have adgang til Trio. Dette gøres på www.nemid.dk. Bemærk dog, at der typisk går nogle dage, før man modtager dette certifikat. Vælger I denne metode, skal I udstede nye rettigheder i Trio Brugeradministration til de enkelte brugere. Dette kan først gøres, når I modtager signaturerne, hvorfor det er helt essentielt, at administrator allerede nu udsteder en engangskode til sig selv, som gemmes, og således kan anvendes een gang, når UNI-login lukkes. Se vejledningen s. 4 for procedure: https://www.ist.com/sites/default/files/trio_brugeradministration_central_forvaltning_0.pdf

Tabulex SFO/Tabulex klub/Tabulex børn
Du kan benytte dit Tabulex Login. Har du ikke et Tabulex Login, kan du inden den 6. maj 2018 logge ind med Unilogin og under din profil give dig selv et brugernavn og password. Herefter logger du ind med det.

Tabulex Lara
For at logge på Lara Personalet skal Tabulex-personale-login benyttes. Såfremt personalet har glemt deres brugernavn og kodeord, kan de selv nulstille deres kodeord og få deres brugernavn oplyst via mail. Alternativt kan den lokale administrator nulstille brugernavnet i Lara.

Eleverne skal ligeledes benytte deres Tabulex login.

Tabulex Tea
Personalet på skolen kan benytte deres TEA Webadgang i stedet for Uni-login. Har du ikke en TEA Webadgang, kan dette udstedes via personalevinduet i TEA. Du finder vejledningen til oprettelse af webadgang her: https://www.ist.com/sites/default/files/webbrugere_-_opret_rediger_0.pdf.

Planlagte kurser og workshops i konfliktperioden
Hvis du ikke som planlagt kan deltage i et kursus eller en workshop, skal du framelde dig. Du kan se vores afbestillingsregler her https://www.ist.com/dk/betingelser.