Nyt webinar om Optagelse

Nyt webinar om Optagelse

Nyt webinar om Optagelse

28 / 1 - 2019

Som noget nyt tilbyder vi nu et webinar (online kursus) til dig, der arbejder med ansøgninger fra Optagelse.dk, og som skal kende optagelsesmodulet i UDDATA+.

Hvad kan jeg få ud af det?
Oprettelse af ansøgerne sker i UDDATA+ på baggrund af ansøgninger i Optagelse.dk. På webinaret får du præsenteret modulet Optagelse i UDDATA+, og du har mulighed for at chatte med instruktøren.

Du vil bl.a. få vist, hvordan du behandler ansøgere, hvordan du generer flettefiler til at sende bekræftelsesbreve, hvordan du afmelder dem, der evt. fortryder uddannelsesvalg, hvordan du planlægger optagelsesprøver, og hvordan du kan ændre ansøgernes status til elevstatus, når de har bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøve og er klar til optagelse.

Efter endt webinar får du adgang til det modul, hvor ansøgerne behandles. Ansøgerne forbliver i UDDATA+, når de øvrige data konverteres fra EASY-A til UDDATA+.

De første 45 minutter vil være gennemgang af modulet. Derefter er der mulighed for at fortsætte online og stille spørgsmål via chat-funktionen – eller du kan logge af.

Webinaret er en grundlæggende indføring i UDDATA+ og er derfor gratis.

Hvordan melder jeg mig til?
Besøg vores Kursuskatalog, hvor du under "Gymnasie, erhvervsskole og -akademi" finder mere information om webinaret.