Tabulex SFO Børn


Tabulex SFO Børn er en registrerings- og kommunikationsløsning til personale og forældre.

Barnet kan selv registrere, hvor det leger, således at personalet får et overblik over børnene, og forældrene hurtigt kan lokalisere barnet.

Forældrene kan se på mobilen, om barnet er tjekket ind i SFO’en, oprette eller ændre barnets aftaler, give besked om sygdom eller fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen og finde vej til barnets legekammerater.

Nemt overblik for de ansatte
De ansatte kan nemt danne sig et overblik over aftaler, syge- og feriemeldinger og tilladelser. 

De ansatte kan sætte deres eget personlige præg på applikationen, dvs. de kan danne afdelinger og grupper, definere børnenes og personalets tilknytning til grupperne og oprette rum og aktiviteter.

Løsningen betyder færre papir-beskeder og afkrydsningslister, altid opdaterede kontaktinformationer og i sidste ende - mere tid til børnene. 

Forældrene får et godt indblik
Løsningen er nem at anvende i praksis. Det betyder, at forældrene med få klik kan få masser af information om barnets hverdag i institutionen. 

Forældrene får adgang via Forældreintra eller SFO'ens selvvalgte webadresse.

Forældrene kan få besked, når barnet forlader SFO’en. Forældrene kan også sende en SMS med besked om, hvornår bar­net bliver hentet, eller at barnet selv må gå hjem.

Fuld integration til TEA
Med den fulde integration til skolens elevadministrationssystem TEA overføres børnene automatisk til SFO-systemet.

Jacob Scheel