Alle FGU-institutioner har valgt IST som leverandør af nyt studiesystem

Alle FGU-institutioner har valgt IST som leverandør af nyt studiesystem

Alle FGU-institutioner har valgt IST som leverandør af nyt studiesystem

9 / 5 - 2019

Vi er netop blevet udpeget som leverandør af et samlet studiesystem til landets 27 nye skoler for Forberedende Grunduddannelse (FGU). Studiesystemet hedder UDDATA+ og rummer alt til brug for administrationen og samarbejdet med lærere og elever på ungdomsuddannelserne.

– Som edtech-leverandør glæder vi os altid til skolestart, men i år glæder vi os særligt meget, fordi vi tager hul på et helt nyt kapitel med vores nye samlede studiesystem UDDATA+. Vi har haft arbejdshandskerne på længe og ser  meget frem til at levere resultatet af vores arbejde til såvel de 27 nye FGU-skoler som de 58 institutioner for ungdomsuddannelser, som allerede har valgt vores løsning. Vi er meget ydmyge og stolte over, at vi er blevet udpeget til at løfte denne opgave, fortæller administrerende direktør i IST Danmark, Anne Brink Pedersen.

Om UDDATA+
IST ApS udvikler UDDATA+ til FGU i samarbejde med it-leverandørerne Agidon og Optimize IT. UDDATA+ understøtter alle relevante arbejdsgange på en uddannelsesinstitution, uanset institutionens størrelse, antallet af uddannelser, afdelinger eller geografiske adresser. UDDATA+ samler data for hele institutionen i én database.

- Vi har udviklet UDDATA+ sammen med brugerne. Vi har samarbejdet tæt med to pilotskoler, og vi har afviklet dialogmøder og workshops med mere end 300 repræsentanter fra skolerne, hvor vi har modtaget ønsker til løsningen. Jeg er helt overbevist om, at det er en af grundene til, at vi i dag står med et stærkt produkt, som lever op til ønskerne hos både de 27 FGU-skoler og de øvrige 58 uddannelsesinstitutioner, som har valgt IST ApS som leverandør, siger Salg & Marketingdirektør hos IST Danmark ApS, Kenneth Seerup Jørgensen.

Om FGU
FGU er en ny uddannelse, som forbereder unge under 25 år på at gå i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse eller komme i job.

Med brugen af UDDATA+ på FGU vil den enkelte elev kunne tilegne sig færdigheder med studiesystemet til gavn for den videre færd i uddannelsessystemet, som i langt de fleste tilfælde også anvender UDDATA+.

IST er i tæt dialog med FGU-skolerne om implementering. Konverteringen for erhvervsskolerne er aftalt og vil foregå fra nu og gennem efteråret. Se konverteringstidspunkterne på STIL’s hjemmeside.