Vi kender skolen ud og ind - mød en af vores eksperter

Vi kender skolen ud og ind - mød en af vores eksperter

Vi kender skolen ud og ind - mød en af vores eksperter

28 / 5 - 2020

Hvorfor er vi den førende edtech-leverandør i Skandinavien? Hvorfor bruger mere end fem millioner mennesker vores produkter og services til at administrere skolen hver eneste dag? Svaret er enkelt: Vi kender skolen ud og ind.

Eksperter på skoleområdet
Udover vores 30 års erfaring inden for edtech er det unikke ved os, at halvdelen af vores medarbejdere har en baggrund som lærere, skoleledere eller skoleadministratorer. Vi ved, hvordan vores brugere tænker og arbejder, og vi ved, hvad der skal til for at gøre deres hverdag nemmere.

Mød en af vores eksperter
En af vores eksperter er Nanna Isholt. Hun arbejdede tidligere som matematik- og fysiklærer i grundskolen, og siden 1. februar 2020 har hun arbejdet som konsulent hos IST, hvor hun supporterer de brugere, der anvender vores produkter.

”Det giver rigtig god mening, at vi hos IST ansætter medarbejdere med baggrund i grundskolen. Vi kommer med et godt kendskab til arbejdsgangene, skoleårets forløb og de udfordringer, man ind imellem støder på hos skolerne. Desuden taler vi så at sige samme sprog som de brugere, der ringer ind og har brug for support. For eksempel var jeg selv skemalægger i mit tidligere job, og det giver mig en god forudsætning for at hjælpe dem, der lige nu har travlt med at lægge skemaer for næste skoleår”, fortæller Nanna.

Nanna har været lærer i 21 år og er derfor vant til at undervise. 

”Det betyder, at det er naturligt for mig at sætte mig ind i, hvad der bliver spurgt om, og finde en god måde at forklare svaret, så brugerne forstår det. Det giver en god tryghed for brugerne”, fortæller Nanna.

Også internt i organisationen giver det stor værdi, at medarbejderne har forskellige baggrunde.

”Vi har et rigtig godt samspil, og det giver en god synergi, at vi både favner forskellige retninger inden for skoleverden og alle mulige andre baggrunde. Det betyder, at vi kan udvikle os og lære mere af hinanden hver dag”, slutter Nanna.

Nu har du mødt Nanna Isholt.

450 mennesker arbejder hos IST. Forskellige mennesker med forskellige passioner, forskellige mål og forskellige historier. Hver og en af dem repræsenterer noget helt specielt, og hver og en af dem er lige præcis det, der udgør IST.