Vi er via dagspressen blevet opmærksomme på, at vores underleverandør i forhold til udsendelse af standard sms’er til forældre/myndighedspersoner, OnlineCity.oi, i sommeren 2024 har været udsat for et hackerangreb. En sag, som vi ikke tidligere er blevet gjort opmærksomme på.
Vi har allerede i sidste uge kontaktet OnlineCity.io og bedt om en redegørelse af sagen. Når vi modtager denne, vurderer vi straks, om der er forhold, der vedrører vores udsendelser af sms’er.
Hvad ved vi allerede nu?
-
Vi anvender OnlineCity.io med henblik på udsendelse af standard sms’er til forældre/myndighedspersoner.
-
Vi sender ikke følsomme personoplysninger, men anvender udelukkende standardtekster, når vi udsender beskederne.
-
Hvis leverandørens hændelse viser sig at berøre vores udsendelser, vil det i givet fald omfatte telefonnumre.
-
Der er på nuværende tidspunkt ingen indikation af misbrug i relation til vores beskeder.
Hvad vi gør som leverandør?
Vi opdaterer vores risikovurdering og følger gældende regler og vores databehandleraftale.
Hvad du kan gøre?
Kontakt os, hvis du modtager en mistænkelig besked, der ser ud til at komme fra os:
Pernille Frederiksen, Informationssikkerhedskonsulent
Telefon: 2567 6543
Mail: pernille.frederiksen@ist.com