Tjenestetid Nyt

17. januar 2023

Skoleopsplitning og nye skolekoder

Skoler, der opsplittes, skal have egen skolekode. Det kræver, at vi gennemfører nogle ændringer hos os, og vi vil derfor gerne høre fra jer snarest muligt med henblik på at få et overblik over, hvilke skoler der skal opsplittes og have nye skolekoder.

Det skal I gøre:

  1. Skal jeres skole opsplittes og have ny skolekode? Er du i tvivl, så henvend dig til din forvaltning eller STUK og få klarhed
  2. Find ud af, hvilken person i din kommune, der koordinerer skoleopsplitningen for jer, og kontakt denne
  3. Denne koordinator skal henvende sig til os skriftligt på og give besked om pågældende skoleopsplitning
  4. Vi kontakter herefter koordinatoren omkring det praktiske forløb, herunder priser.

Skoleopsplitningen og de medfølgende administrative opgaver er omfangsrige for os, og det vil derfor være først til mølle-princip, og vi kan ikke garantere, at vi kan nå at hjælpe alle inden det nye skoleår.

Præsentation af Vikar Pro

Har du lyst til at høre mere om vores tilkøb til Vikar? I Vikar Pro kan du kommunikere med vikarerne via en app, hvor du kan se, hvornår dine vikarer kan arbejde, og de kan se deres skemaer.

Har I fravær, som skal dækkes over en længere periode, kan programmet også hjælpe med dette. Ligeledes kan dine medarbejdere anmode om et fravær, så I slipper for små sedler.

Hvis du har lyst til at høre mere om programmet, kan du tilmelde dig et gratis webinar her.

Vejledninger

Måske har du bemærket, at nogle af vejledningerne til vores løsninger har fået nyt udseende? Vi er p.t. ved at lave vores vejledninger om til online versioner. Dette gør vi bl.a. for at optimere søgemuligheden.

I IST engagerer vi os endvidere i at være mere klimabevidste, så derfor gør vi en indsats for at minimere forbrug af papir og kopimaskine, hvor det er muligt.

Vores initiativ er med til at understøtte Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion.

Arkiv – klik her