19. maj 2022
Seneste status er, at vi har genoprettet de data i forhold til efterbehandling, som var ophævet som følge af fejlen. Det betyder, at løndelen i Vikar nu fungerer, som den skal. Vi anbefaler dog fortsat, at I for en sikkerheds skyld dobbelttjekker, at alt ser korrekt ud, inden det sendes ind.
Vi har identificeret fejl i forhold til personfravær oprettet i Trio, som ikke synkroniserer til Vikar. Derfor anbefaler vi, at du vikardækker og opretter fravær direkte i vikarløsningen – ikke i Trio. Arbejder du direkte i Vikar, synkroniseres data direkte til Aula.
Vi oplever desuden udfordringer i forhold til at oprette nedsat tid på medarbejdere, hvor skolen skal angive det gennemsnitlige ugentlige antal timer på fraværstypen. Det arbejder vi på at løse.
Planlægningsværktøjet i Trio fungerer, som det skal. Det er vikardelen i Trio, der ikke fungerer. Det betyder, at du godt kan planlægge kommende skoleår.
Følg med på driftssiden, hvor vi senest i morgen den 20. maj kl. 13 giver en ny status.