18. december 2024

Tjenestetid Nyt

Julen sig nærmer!

Mange tak for året, der er gået.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 

De bedste hilsner fra konsulentteamet

 

Nyt for jer, der har KMD Opus!

Denne info og ændringer er kun rettet mod jer med KMD!

Den 16. januar frigives KMD webindberetning til fravær. Forudsætningen for at indberette fravær fremover er:

  • Din kommune skal have indgået aftale med os og KMD om at sende fravær webbaseret.
  • Du skal have opdateret Tjenestetid (Trio) til version 2.30 – release dato 13. januar
  • Du skal have lønsystem KMD Opus
  • Du skal have tastet medarbejdernr. på alle ansatte.

Har din kommune IKKE indgået aftale om anvendelse af KMD Opus webservice, kan du fra den 10. januar IKKE længere indberette fravær fra Tjenestetid (Trio) til KMD.

 I forbindelse med overgang til KMD webservice på fravær, skal I være opmærksom på følgende:

  • INDEN opdateringen af Tjenestetid (Trio) til version 2.30, skal du afslutte og indsende alt fravær til og med d. 10. januar 2025 via den gamle filbaseret snitflade. Fravær oprettet frem i tiden skal IKKE indsendes.
  • Åbentstående fravær hvor START-datoen er indsendt, skal afsluttes og SLUT-datoen skal indsendes.

Fraværet oprettes efterfølgende igen som et nyt åbentstående fravær med START-dato 11. januar (dette fravær skal først indsendes efter 16. januar, når den nye webservice frigives)

  • I perioden 13. januar – 16. januar kan der ikke indberettes fravær til KMD OPUS

 Vigtigt! Flere funktioner flyttes til IST Tjenestetid, og udgår i Tjenestetid (Trio)

  • Der kan ikke længere oprettes/redigeres/afsluttes og indsendes fravær i Tjenestetid (TRIO). Funktionerne er flyttet til IST tjenestetid under menupunktet ”Fraværsoversigt”
  • Der kan ikke længere oprettes fraværskoder i i Tjenestetid (TRIO). Funktionen er flyttet til IST Tjenestetid under menupunkt ”Fraværsadministration”
  • Funktionerne i Tjenestetid (TRIO), med at kopiere fravær og oprette gentagende fravær f.eks. i forbindelse med oprettelse af kursus eller ferie, til flere medarbejdere, implementeres først i IST Tjenestetid i 2. fase.
  • OBS! Funktionen med at kopiere ferie fra feriefanebladet til fraværsmelding udgår.

I begyndelsen af den nye år vil I få yderligere information om indholdet i den nye fraværssnitflade, herunder nye fraværskoder, mulighed for at indsende timebaseret fravær samt den nye indberetningsside i IST Tjenestetid.

Her vil der også komme vejledninger til den nye fraværssnitflade.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os i supporten på

Telefon: 46761891

Mail: grundskole@ist.dk

 
Fik du ikke læst de tidligere Tjenestetid Nyt?
Så kan du finde Tjenestetid Nyt tidligere udgivelser her: 

https://www.ist.com/da/da/da/da/tjenestetid-nyt-14-11-2024