Tjenestetid Nyt

20. maj 2022

Seneste status er, vi fortsat opfordrer alle til at oprette fravær og vikardækning direkte i vikarløsningen – ikke i Trio. Arbejder du direkte i Vikar, synkroniseres data direkte til Aula. Løndelen i Vikar virker også fortsat.

Vi arbejder stadig på højtryk for at finde en løsning på, hvordan du kan oprette fravær og vikardækning i Trio igen.

Flere har oplevet efter opdatering, at der opstod en 0-værdi efter indtastning af timer vedr. nedsat tjeneste. Dette er nu løst, og vi har genskabt data, så de fremstår som før opdateringen.

Planlægningsværktøjet i Trio fungerer, som det skal. Det er vikardelen i Trio, der ikke fungerer. Det betyder, at du godt kan planlægge kommende skoleår.

Vi har desuden fokus på de synkroniserings-udfordringer, der er opstået. Vær opmærksom på, at det kan give udfordringer, hvis der oprettes fravær på medarbejdere, der ikke er ansat.

Vi beklager de gener, som opdateringen har medført. Vi arbejder hårdt på at løse udfordringerne.

Følg med på vores driftsside, hvor vi giver ny status senest på mandag den 23. maj kl. 13.00.