Tjenestetid Nyt

29. juni 2022

Sommerferien er lige om hjørnet, og vi sender derfor en hilsen, inden I lukker ned for i år.

Opdatering af Vikar

Vi vil endnu engang beklage de udfordringer, som vores store opdatering af Vikar har medført hos jer ude på skolerne. Ønsket med opdateringen var at optimere programmets funktioner og forbedre hastigheden, og vi håber også, at I med de seneste opdateringer oplever, at det nu fungerer bedre.

Årsrul i Aula 
Vi får en del spørgsmål om, hvordan næste skoleårs skemaer kommer over i Aula. Hvis I sørger for at jeres skemaer er overført til IST Tjenestetids (Trio) oversigtsskema, så sker overførslen automatisk. I kan allerede nu se medarbejdernes skemaer i Aula, og klassernes skemaer er også på vej. De er afhængige af det årsrul, der blev foretaget i weekenden, så de kommer ’drypvis’ over i Aula. I vil kunne se klasseskemaerne indenfor de næste par dage.

Opgaveoversigter

Som tidligere meldt ud opdaterer vi i dag Tjenestetid til version 2.24.1, hvor der kommer en ny udgave af opgaveoversigterne. Se opdateringsmeddelelsen her.

Desværre når vi ikke at blive klar med opdaterede opgaveoversigter i Trio+. Vi henviser i stedet til at printe fra Tjenestetid.

Åbningstider i sommerferien

Vi har som altid åbent på telefonerne på hverdage fra kl. 8-16 og fredag kl. 8-15.30.

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen 

Team Tjenestetid